top of page

Nedrivning af bevaringsværdig gård

  • Forfatters billede: Anne-Marie Waleue
    Anne-Marie Waleue
  • 12. feb. 2019
  • 1 min læsning

Endnu engang er vi vidne til, at Kommunen er meget rundhåndet når det kommer til nedrivningstilladelser af bevaringsværdige bygninger. I dag skal det handle om Knudslund som ligger lidt ubemærket på Jordemodervej i kommunens nye erhvervsområde. Det oprindelige Knudslund brændte i 1918 og derefter valgte man at genopbygge gården, som blev tegnet af arkitekterne Marius Pedersen og Ivar Bentsen. Begge var markante skikkelser i Bedre Byggeskik-bevægelsen, der havde til formål ”… at skabe en almindelig interesse for vor bygningskultur. De nye huse skal være enkle, hjemlige, smukke, som de gamle. De skal passe til den plads, de skal have, være praktiske og tidssvarende. Til dette maal kræves, at haandværkere, arkitekter og bygherrer arbejder sammen, saa de nye hustyper i det ydre og det indre kan blive på en gang hensigtsmæssige og smukke uden at blive dyrere." (Bedre Byggeskiks årshæfte fra 1926) Det er sjældent at disse huse forekommer i så stor skala som Knudslund, og man skulle mene, at det var værd at bevare - både på grund af historien og på grund af kvaliteten. Kommunen har dog givet tilladelse til nedrivning, og den statelige ejendom står da også og forfalder, måtte vi erfare, da foreningen var forbi. Vinduer og døre var taget ud, således at ejendommen forfalder hurtigere. Foreningen kan dog også konstatere, at bygningen er af så høj kvalitet, at skaderne endnu er minimale. Det er hjerteskærende, hvordan ejendomme af den kaliber bliver behandlet her i kommunen, og at vi endnu engang skal være vidne til, at historiske og smukke bygninger som denne bliver slettet fra landskabet.




 
 
 

Comments


©Ringsted Bygningskultur af 2023

bottom of page